Enestående udvidelse af Skagen Havn giver mere strøm på havnen – DanCables leverer kablerne
Skagen Havn er Danmarks største fiskerihavn og en aktiv erhvervshavn. Det er en havn i vækst og med et globalt udsyn, der ønsker optimale rammer for kommerciel vækst og udvikling. Derfor er Skagen Havn nu i gang med tredje etape af en havneudvidelse (læs mere). Den vil skabe større og bedre rammer for havnens kerneområder: fiskeri, fiskeindustri og følgeerhverv. DanCables er stolte af at være en af de mange underleverandører til denne udvidelse. Igennem Lemvigh-Müller har vi leveret aluminium installationskabler fordelt på 10.000 meter HFAL-S klasse 2 kabler, og 2.400 meter HFAL-M klasse 1 kabler Kablerne er leveret til den udførende el-partner på byggeriet. Installationskablerne skal bruges til to transformerstationer, der hver især skal forsyne fem landstrømsanlæg. Når havneudvidelsen står færdig i 2021 vil de nye landstrømsanlæg være klar til at levere strøm til flere typer fartøjer.
Kontakt os
Hvis du står med et projekt som det på Skagen Havn eller andet, og vil høre mere om vores installationskabler, så kan du kontakte os via kontaktsiden eller +45 44 22 30 80. Vi står klar til med råd og vejledning.