Ladestationer på Dandyvej i Vejle
På Dandyvej i Vejle står der snart tre stk. hypercharger ladestationer klar til at lade din el- eller hybridbil op. Trekantens El Teknik i Vejle har fået til opgave at etablere de nye ladestationer for Sperto. Sperto er en del af Norlys, og har fuld fokus på at få udrullet flere ladepunkter i Danmark. Det store fokus på ladestandere, og vedvarende energiprojekter generelt, er da også noget man mærker hos Trekantens El Teknik. Der kommer flere og flere opgaver af den slags. Firmaet er specialister i alle former for elektrikerarbejde til private og mindre og mellemstore erhvervsprojekter. Uanset projektets størrelse så bliver det udført efter virksomhedens værdier; vilje, stolthed og ordentlighed. Det er også sådan tilgangen til hypercharger ladestation-projektet er.
DanCables og Solar Danmark har leveret kablerne til Trekantens El Teknik. Til opgaven er der brugt ca. 550 meter Alukaflex ECO 5×95 mm² og 250 meter Alukaflex ECO 1×240 mm². Det er et fleksibelt klasse 5 installationskabel i aluminium, der kan tåle at blive gravet ned i jorden. De tre ladestandere bliver på hver 300 kW og vil kunne oplade 2 el- eller hybridbiler på en gang.
Nemt at arbejde med
For de to elektrikere fra Trekantens El Teknik, der har været ansvarlige for opsætningen af ladestationerne udtaler begejstret ”Det har været en rigtig god oplevelse at arbejde med Alukaflex ECO. Det har været nemt at afisolere og bøje kablet på plads. Fleksibiliteten gør det nemt at montere i tavlen og ladestanderne. Så det har løst opgaven rigtigt tilfredsstillende.”
Kort om Alukaflex ECO
Alukaflex ECO er et meget fleksibelt 1 kV installationskabel i aluminium designet til fast installation. Den fleksible aluminiumsleder giver en vægtreduktion på op til 48% sammenlignet med de traditionelle klasse 1 og 2 installationskabler i kobber. Kablet har en bøjeradius på 6X D og CPR brandklasse Dca i tværsnit fra 50 – 500 mm².
Kontakt os
Står du med et ladestander projekt eller lignende, og gerne vil høre mere om vores installationskabler, så kontakt os gerne via kontaktsiden eller på telefon +45 44 22 30 80. Vi står klar med råd og vejledning.