Find den rigtige konnektor til dit kabel
Har du nogen siden stået og tænkt ”pokkers også, den konnektor passer jo ikke sammen med det her kabel!”? Ja, så er du ikke alene. Der er rigtig mange muligheder at vælge imellem, og hvilken du skal bruge, kommer helt an på hvilket kabel du har, og hvad du skal bruge det til. Vi prøver at give nogle af svarene i denne artikel, og hjælpe dig med at finde den rigtige konnektor til dit kabel.
Der findes forskellige standarder for materialer brugt i konnekteringsprodukter b.la. EN 13600. Denne artikel går ikke i dybden med disse standarder, men giver et billede af udvalgte muligheder med de forskellige typer kabler.
Hvad er konnektorer og hvad bruges de til?
Når vi taler om konnektorer til kabler så er det vigtigt at skelne mellem om de skal bruges til aluminiums- eller kobberkabler. Det har stor betydning, at du ved hvad du skal forbinde, for ellers kan du ikke vælge rigtigt.
En konnektor sørger for, at du kan få strøm fra distributions-tavlen og ud gennem kablerne. Uden en konnektor vil du ikke kunne sætte kablet i tavlen og etablere strøm til din installation.
Hvilke typer af konnektorer findes der?
Som tidligere nævnt, så afhænger valget af konnektor af, hvilket kabel du har og hvad du skal bruge det til. Nedenfor finder du nogle eksempler på forskellige typer af konnektorer, og en lille forklaring på, hvad de bruges til. På den måde er det nemt at finde den, der passer til dit næste projekt.
Muligheder med aluminiumskabler
Vær opmærksom på, at der er forskel på opbygningen af konnekteringsmaterialet alt afhængigt af, hvilket kabel det skal bruges til:
- Fleksible aluminiumskabler
- Flertrådet/massive aluminiumskabler
- Fleksible kobberkabler
Oftest skal presses flere gange på fleksible aluminiumskabler fremfor flertrådet/massive aluminiumskabler samt fleksible kobberkabler. Det sætter krav til længden af pressefladen, der er tilgængelig på konnektoren.
AL-Preskabelsko
Preskabelsko anvendes til at forbinde kabler til en klemme f.eks. med en maskinskrue eller en møtrik på en gevindtap. Da vores kabelsko er fortinnet, kan den bruges for tilslutning til både kobber- og aluminiumskomponenter.
AL-Pindbolte
Pindbolte anvendes til at forbinde et kabel til en klemrække eller direkte til apparater. Vores pindbolt er af fortinnet aluminium, hvilket giver en lettere, stærkere og billigere pindbolt end tilsvarende i bi-metal. Kan anvendes med aluminiumskabel i tilslutninger, der er beregnet til kobber materiel.
AL-Presforbinder
Presforbindere bruges til samling af to kabler. Kan bruges til at forbinde to aluminiumskabler.
Muligheder med kobberkabler
Cu-preskabelsko
Preskabelsko anvendes til at forbinde kabler til en klemme f.eks. med en maskinskrue eller en møtrik på en gevindtap.
Bi-metal presforbinder
Presforbinder der bruges til tilslutning af to kabler. Findes også som kobber, til at forbinde to kobberkabler. Findes også som kobber, til at forbinde to kobberkabler.
Powersafe (Powerlock)
Kært barn har mange navne, og mange kalder denne konnektor for Powerlock. Den blev oprindelig skabt at ITT Cannon for mange år siden, og der er efterhånden mange producenter, der tilbyder et kompatibelt produkt. Powersafe konnektoren, fra Phase 3 Connectors, ier en konnekter til enkelt-leder kabler. Huset er lavet af robust plastik og et greb af gummi. Den anvendes til applikationer med høj strømstyrke, hvor der hurtigt og sikkert skal kunne af- og tilkobles, b.la. på mobile generatorer. Konnektorerne er desuden mekanisk kodet for at undgå fejlkoblinger.
Værktøj der virker
Det er lidt en temperamentssag om man er til batteridrevne eller hånddrevne hydrauliske værktøjer, men det er en god idé at vælge et af kvalitet. Et værktøj med pålidelig holdbarhed af robuste materialer, der kan tåle at blive brugt og måske efterladt i bunden af en varevogn. Værktøjet hjælper med en effektiv presning af konnektoren, så den sørger for en sikker overgang fra kabel til konnektor.
Hvad anbefaler DanCables?
Det er ingen hemmelighed, at vores hovedfokus hos DanCables er fleksible aluminiumskabler. De giver mange fordele når man sammenligner med kobberkabler. Uden, at man går på kompromis med kvalitet og ydeevne vel at mærke. De er yderst fleksible og nemme at håndtere, er op til 40% lettere i vægt og koster mindre. Derfor anbefaler vi også, at man overgår til aluminium.
Når det kommer til konnektorer så anbefaler vi kabelsko og pindbolte fra Intercable (tidligere Weitkowitz)og Powersafe (Powerlock) bi-metal konnektorer fra Phase 3 Connectors. De er testet over lang tid, så vi ved, at de virker.
Kontakt os
Er du stadig i tvivl om, hvilken konnektor du skal vælge eller om du har mulighed for at konnektere kablerne selv, så lad os hjælpe dig med at finde den rigtige konnektor til dit kabel. Kontakt os via kontaktformularen her på hjemmesiden eller på telefon +45 44 22 30 80.