DanCables satte strøm til DGI-landsstævnet i Svendborg
Fra den 30. juni til den 3. juli var der DGI-landsstævne i Svendborg. Det blev til 4 dage i idrættens tegn. Idræt om dagen, fest og koncerter om aftenen. I alt var der 20.743 landsstævnedeltagere over de fire dage, hvor bl.a. Carpark North også spillede.
Risbjerg Installation & Service A/S har haft til opgave at etablere strøm på campingområdet forud for landsstævnet. Opgaven er blevet løst med 1500 meter af Alukaflex ECO 5G95mm² installationskabel, som de har fået leveret igennem Lemvigh-Müller. Installationskablet er blevet nedgravet, og fordelt fra 4 store generatorer og ud til 12 tavler, hvor campingvogne, og andre campister, kunne trække strøm fra. Overmontør Claus Bo Jensen og elektriker Benjamin Hansen fra Risbjerg Installation & Service A/S udtaler; ”Det har været en fin oplevelse at arbejde med Alukaflex ECO. Det var nemt at afisolere kablerne, og så var det mere bøjeligt end vi havde regnet med. Derfor var det ret nemt at bøje lederne til, så de kunne monteres”.
Kontakt os
Hvis du arbejder med projekter som f.eks. DGI-landsstævnet eller lignende, og har lyst til at høre mere om vores installationskabler, så kontakt os via kontaktsiden eller på telefon 44 22 30 80. Vi sidder klar med råd og vejledning.